Velkommen til "Digital valgkamp"

Den digitale valgkamp har til hensigt at give alle kandidater en mulighed for at præsentere sig selv på nettet. Samtidig får vælgerne overblik over alle kandidaterne, samlet ét sted.

Den digitale valgkamp tilbyder:

  • Hvert parti/liste en side, hvor partiet/listen kan præsentere de grundlæggende synspunkter i partiet/listen
  • Hver kandidat får sin egen side og weblog (en slags dagbog på internettet). Her kan kandidaterne præsentere sig selv og nogle af deres politiske visioner.
  • En valgkalender, hvor alle opfordres til at skrive politiske arrangementer ind, lige fra happenings til vælgermøder. Alle er velkomne til at taste politiske arrangementer ind i kalenderen. Husk blot at forsyne arrangementet med kategorien 'Politik'. 
  • Et debatforum, hvor det er muligt at debattere forskellige emner.

TV 2/Bornholm driver dette valgsite og den digitale valgkamp. Men det er kandidaterne, listerne og vælgerne, der skal levere indholdet.

Data om de enkelte partier/lister og kandidater skal de enkelte partier/lister og kandidater selv levere, derfor kan der forekomme kandidater og partier/lister, der kun er nævnt ved navn.

OBS!
Her på sitet er alle kandidater opført med et nummer, der viser kandidatens placering på sin liste. Samme nummerering er ikke at finde på stemmesedlen, selvom de står i samme rækkefølge.

På stemmesedlen er der kun numre ud for kandidater på de lister, der stiller op med partiliste. Hvis der ikke er nummer på stemmesedlen opstiller partiet sideordnet.

Vil du vide hvilken opstillingsform en liste bruger, skal du klikke på partiets navn på listen.


Til listerne:

Til de partier/lister der ikke har indleveret et skema, men ønsker at være med, så kan de aflevere navn, adresse, e-mail og telefonnumre på én udpeget kontaktperson, der enten selv kan lægge tekster, billeder mv. på valgsitet - eller kan samle det og sende det til TV 2/Bornholm. Gerne sammen med en  liste over kandidaterne med fuldt navn, adresse, foto (jpg), e-mail og telefonnumre.

Hvis listen beslutter det, har kandidaterne mulighed for at få deres egen webdagbog for valgkampen samt mulighed for at skrive om sig selv og sine holdninger. I så fald kræves det, at kandidaten har en e-mail-adresse. Til denne e-mail sender vi de nødvendige koder for at kunne redigere i egen tekst og beslutte hvilke oplysninger, der skal lægges ud. Hvis kandidaterne ikke selv skal opdatere, så er det ikke muligt at garantere, at de enkelte kandidatsider bliver opdateret.

Listerne bedes sende/aflevere materialet til:

TV 2/Bornholm
Brovangen 1
3720 Aakirkeby

E-mail: redaktion@tv2bornholm.dk

Telefon 56 93 42 00



 

 

 

 

 

 

 

Mere på tv2bornholm.dk